Rekruttering
Ansættelse af en ny medarbejder er både tidskrævende og omkostningstung.
I snit tager det mellem 100 og 300 timer at finde og udvælge en ny medarbejder på mellemniveau. Herudover skal der bruges tid på både introduktion og oplæring.
Selvfølgelig er der omkostninger forbundet med en ansættelse, men en fejlansættelse er en langt større omkostning.
Undersøgelser viser, at det koster mellem 75 og 150 procent af en årsløn at ansætte den forkerte medarbejder. Dette betyder, at en fejlansat medarbejder med fx en halv million i årsløn koster virksomheden mellem 375.000 og 750.000 kr. Penge, der går direkte fra bundlinjen.
Vi har specialiseret os i at finde den rette medarbejder gennem forskellige rekrutteringsstrategier:
– Rekruttering. Interne og eksterne ansøgere via annoncering
– Search & selection. Kandidaten findes og headhuntes via effektiv markedsresearch, emnebank og personlige netværk
– Executive Search. Ledere på strategisk niveau. Markedet kortlægges for de bedste kandidater i branchen, for fagområdet, etc.
Vi anvender psykologiske tests og analyser til at gå i dybden på områder, der er direkte jobrelaterede og dermed afgørende i forhold til jobbet. Således sikres, at virksomheden ikke blot ansætter den fagligt stærkeste kandidat, men også den bedste kandidat i forhold til blandt andet.:
- Potentiale
- Motivation
- Gruppesammenhæng
- Personlighed.
Fordelene er blandt andet:
- Enkel og hurtig rekruttering af medarbejder, leder eller specialist
- Garanti for at den rette kandidat ansættes
- Aktiv sparring med klart defineret jobprofil, personlighed og kompetencer i forhold til nye medarbejdere
- Adgang til de bedste kandidater på markedet, i branchen og inden for fagområdet
- Effektiv markedsscanning og research
- Sparring og rådgivning i forbindelse med indkøring af ny medarbejder – onboarding-program.
Udgangspunkt og analyse
Udgangspunktet for en rekrutteringsopgave er en analyse, der giver en klar virksomhedsprofil, stillingsprofil og kandidatprofil (faglige og personlige kvalifikationer). Analysen er ikke tidskrævende for kunden, men vi gør en stor indsats for at lære virksomhedskulturen at kende.
Annoncering og udvælgelse
Langt de fleste rekrutteringer sker med udgangspunkt i en relevant kombination af annoncering og search.
Interview og test
Første interview er som udgangspunkt en afdækning af kandidatens faglige kvalifikationer. Ofte afholdes første interview med 8-10 kandidater.
Efterfølgende inviteres de 3-5 mest relevante kandidater til anden samtale, hvor der gennemføres test udvalgt på baggrund af stillingstype.
Alle kandidater, der har været til personlig samtale og ikke går videre til præsentation hos kunden, modtager et personligt afslag.
Der benyttes som udgangspunkt test fra e-stimate.
Vi er medlem af Videnscenter for Professionel Personvurdering, der sætter standard for anstændig og professionel personvurdering – VPP.
Præsentation og kontrakt
Efter kandidatsamtalerne udvælges 2-3 kandidater, som alle matcher stillingens krav. Kunden får en uddybende beskrivelse af alle de udvalgte kandidater. Beskrivelsen omfatter: Faglige kompetencer, personprofil og tidligere jobforløb samt CV og testresultater.
I samarbejde med kunden udarbejdes en realistisk caseopgave. Kandidaten skal løse opgaven og præsentere løsningen for kunden i forbindelse med præsentationen. Herved belyses kandidatens faglige kompetence, fremstillingsevne samt metodevalg.
Efter kandidatpræsentationen indhentes referencer på den valgte kandidat.
Øvrige præsenterede kandidater der ikke tilbydes ansættelse af kunden, modtager et personligt afslag.
Kunden indgår ansættelsesaftale med den valgte kandidat. Vi rådgiver gerne i forhold til udfærdigelse af ansættelseskontrakt, lønniveau og onboarding program.
Opfølgning
Vi taler med kunde og kandidat efter tre og seks måneder for at følge op på ansættelsesforholdet.
Hvis kunden inden for de første tre måneder ikke er tilfreds med kandidaten og ser sig nødsaget til afskedigelse, foretager vi en ny rekruttering uden beregning. Kunden afholder dog omkostninger til eventuel annoncering.